For unge
Skævhederne begynder den dag, Jonas og Christian holder et lille teselskab med nogle meget specielle kager. Christian bliver skæv, så alle kan se det, men Jonas rammes af en indre skævhed, som ingen tager hensyn til. Måske er det derfor, han kaster sig ud i den ene dumhed efter den anden. Måske er det derfor, at alle de søde piger, han bliver kæreste med, hedder Merete. Eller er det hele verden der er blevet skæv?
Pressen skrev:
Søren Jessen forpurrer det normale med enkle midler ... "Den skæve dreng" er nem at læse, men svær at forstå. Den er vel nærmest bundløs! Politiken "Den skæve dreng" kan varmt anbefales hvis man går i 6. - 8. klasse, den er faktisk et mesterværk! Troldspejlet - Danmarks Radio Den skæve dreng kan med stor fornøjelse læses gentagne gange, for man vil hele tiden finde nye detaljer og pudsigheder. Fortællingen.dk Tankevækkende, absurd, morsom, udfordrende og spændende - samt grænseoverskridende. DBC |
Mette opdager, at hun er hul som et råddent træ. Hun rummer intet. Ikke engang sorg da Lasse slår op. Men hun er ikke den eneste fra klassen, der har problemer. Bo må kæmpe hårdt for at beholde sin plads i klassens hierarki, Line er så ubetydelig, at hun kun eksisterer, når hun er sammen med andre, Eva får et skræmmende kig ind i fremtiden ...
Pressen skrev:
Søren Jessen sigter højt og rammer dybt. Sjældent er en flok elever blevet dissekeret ind til benet - og længere endnu - end i Søren Jessens 'Den hule pige'. Politiken Søren Jessen fortsætter med Den hule pige i samme genre som med den episodiske roman Den skæve dreng fra 2004. Og det gør han godt. Søren Jessen formår at skildre ungdomsproblemerne med både indføling og respekt, så romanen først og fremmest kommer til at handle om dét at være menneske. Jyllands-Posten Søren Jessen skrev for nogle år siden "Den skæve dreng" og det var en formidabel bog. Nu har Søren Jessen skrevet "Den hule pige" - lidt i samme stil. "Den hule pige" er ligesom "Den skæve dreng" allerede i klassiker-klasse og også meget underholdende! Troldspejlet - Danmarks Radio |

SMAK.
Nogle gange spiller tilfældigheder ind i livets afgørende øjeblikke.
I Søren Jessens ungdomsroman starter det hele med en flue i øjet der sætter en sand lavine af hændelser i gang. En efter en hvirvles romanpersonerne ind i kædereaktionen.
Kærlighedsrelationer opløses og nye opstår. Nogle rammes af pludselig død, andre lever livet. Alt sammen er det betinget af hinanden og af den flue i øjet som satte det hele i gang.
Romanen er et fornemt eksempel på Søren Jessens fortælletekniske kunnen.
Bent Rasmussen - Skolebiblioteket.
Fortællingen danser rundt mellem sine personer, udenfor, indeni, oppe og nede, og man fornemmer forfatterstemmen som en dukkefører, der med et fast greb holder styr på trådene.
Og det kan han virkelig, Søren Jessen. Efter en rundtosset flyvetur lander han sin fortælling med sikker hånd. Undervejs har der været drama, kærlighed, tragedie og kunst. Det er ret godt gået.
Karen Lise Brandt - JyllandsPosten
Kan købes på Dansklærerforeningens Forlag som trykt bog og lånes på e-Reolen som e-bog.