• Hjem
  • ebøger
    • Dino
    • Højtlæsning
    • Smørhullet
    • For unge
    • Spænding
    • For voksne
    • Billedbøger
    • Tegneserier
  • Lydbøger
    • Dino på nye eventyr
    • Wolf
    • Den skæve dreng
    • Den store Månefest
    • Vintervæsner
    • Knud Billes forunderlige verden
    • Zambesi
  • Om
  • Kontakt
Mallebuh

Højtlæsning

Billede
Min morfar havde store, varme, rynkede hænder, og hans hår var helt hvidt og meget flot. Han havde også nogle store, grå, buskede øjenbryn og grå hårduske, der strittede ud af både næseborene og ørerne. Som om han var fuld af pels indeni - ulvepels - og derfor tænkte jeg på ham som Ulvemanden.

I den her bog kan du læse nogle af Ulvemandens fortællinger. De handler blandt andet om en helt blå pige; om en underlig mand med et djævelsk ur; om en grevinde med et hul i hånden; om K. J. Hansens 666 cykelture og mange andre ting.

I Wolf - Ulvemandens fortællinger er der stof til mange gode hygge- og uhyggestunder. For Ulvemandens 13 eventyrlige og fantastiske beretninger ... vil være en oplagt højtlæsningsbog. 
(DBC)

Lån bogen her:
Billede
Billede
Otto er lidt af en opfinder, og efterhånden har han opfundet en hel masse smarte ting - hvis han selv skal sige det. Men han har det ikke nemt, for hans hjerne blander sig i alt, hvad han tænker - og nu er den også begyndt at blande sig i, hvad han siger! Otto kalder sin hjerne for "Klump" og selvom Klump er smaddergod til at fortælle historier, bliver Otto hurtigt så træt af sin besværlige hjerne, at han beslutter sig for at søge hjælp hos sin onkel Gudmund, der er indlagt på et hospital, fordi han hører stemmer inde i sit hoved.
Illustreret med sort/hvide tegninger.

Søren Jessen bringer den herlige, men alt for tidligt døde børnebogsforfatter Ole Lund Kirkegård i erindring med sin pragtfulde fortælling om Otto, som en dag opdager en indre stemme ... historien om Otto er fuld af barok humor og fantasi. (Herning Folkeblad)


Sund læsning og gedigent grineri. (Det Fri Aktuelt)

Ole Lund Kirkegård skildrer samme univers, børn og skøre sjæle i små samfund på landet ... teksten er spækket med anekdoter, enten tilbageblik for Otto eller skrøner, Klump fortæller, jeg tror de vil tage kegler for de er sjove." (DBC)

Lån bogen her:
Billede
Billede
Knud Bille er multiallergiker. Han er ikke bare overfølsom overfor husstøv og kattehår, som så mange andre, nej han kan heller ikke tåle appelsiner, abrikoser, korthårede hunde - men også mange af de langhårede, bistik, stribede bolcher - hvis striberne er røde, hamstere, pollen, smør, kanel, meget varmt vejr, meget koldt vejr, vatpinde, kransekager og en bunke andre ting.
Måske er det på grund af sin overfølsomhed at Knud opdager at han kan høre ting andre ikke kan høre. For eksempel den pibende lyd inde fra stuen, som viser sig at være en kat der er gået i musefælden. Men ikke en almindelig kat. Nej, det er en kat med skildpaddeskjold! 
Illustreret med sort/hvide tegninger.

En varm og morsom bog, der vil fænge alle i højtlæsningsalderen og flere af de voksne.

Weekendavisen

En spændende beretning med et par gode gys, der næsten giver associationer til Stephen King.
Lektørudtalelse

Lån bogen her:
Billede
Billede
Palle Cloppenborg elsker marcipanbrød og at spille computerspil. Problemet er bare, at hans mor har smidt hans far ud på grund af et eller andet med en fremmed dame, så nu er hans mor meget opmærksom på Palle. Pludselig vil hun have at han skal være aktiv, og hun udfordrer ham til et kapløb på blå rute henne i skoven. Et kapløb som Palle ved vil slå ham ihjel, for han er for tyk og helt ude af form. Det eneste han vil er, at være i fred og gennemføre computerspillet med ridderhelten Kelt, der er dragedræber.
Men Palle har andre problemer. For eksempel med 'De frygtelige fem' - en ondskabsfuld pigebande anført af den ledeste pige i verden: Henriette.
Palle er på nippet til at give op. Han har brug for en vaskeægte helt til at hjælpe sig. Men hvordan får man fat i sådan en?
Illustreret med sort/hvide tegninger.

Vekselvirkningen mellem fantasiverdenen og realplanet (virkeligheden) er skruet godt sammen. Bogen får en overraskende slutning, og Palles verden bliver på alle møder større, varmere og bedre. Han er god nok, og han kan bruges til noget. 

Lektør

Lån bogen her:
Billede
Billede
​Historien om den blå pige stammer fra bogen "Wolf - ulvemandens fortællinger." Her er den i en ny version med helt nye tegninger (2012). 

Historien handler om en pige der fødes på et hospital, og bortset fra at hun er helt blå, er der tilsyneladende ikke noget i vejen med hende - altså ud over den blå hudfarve. Men lægerne vil så gerne have lov til at operere på pigen, bare en lille bitte hjerteoperation. Det vil pigens mor ikke give lov til. Men fejler hun så noget? Tjah ... det finder du ud af, hvis du læser hele historien.

Køb bogen her:
Billede
Billede
Historien om Molly Metalarm stammer fra bogen "Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne." Her er den i en ny opdateret version (2013).

Der var engang en pige, der hed Molly. De andre børn kaldte hende Molly Båthorn, fordi hun altid begyndte at græde, hver gang der var bare den mindste lille ting, der gik hende imod. Det var lige så nemt at få hende til at græde, som det var at få et båthorn til at sige 'BÅT'.
Ja, man skulle bare sige 'BÅT' til hende, så græd hun. Men så en der skete der noget frygteligt. Molly kom ud for en ulykke. Det skulle vise sig, at den ikke var så frygtelig endda.

Køb bogen her:
Billede

Og så er der lige historierne fra Smørhullet

Billede
Billede
Ude i rummet findes der mange stjerner og planeter. På en af de planeter ligger en lille, fredelig dal, som hedder Smørhullet. Der bor snabelgrisen Nøffe og alle hans bedste venner: Bella, Tossetøsen, Katja og Katnej, far og mor Raffeberg og deres søn Raff.

Søde og sjove historier fra en fremmed planet.
Billede
Proudly powered by Weebly
  • Hjem
  • ebøger
    • Dino
    • Højtlæsning
    • Smørhullet
    • For unge
    • Spænding
    • For voksne
    • Billedbøger
    • Tegneserier
  • Lydbøger
    • Dino på nye eventyr
    • Wolf
    • Den skæve dreng
    • Den store Månefest
    • Vintervæsner
    • Knud Billes forunderlige verden
    • Zambesi
  • Om
  • Kontakt